VIL MIN SUNDHEDSFORSIKRING DÆKKE MINE UDGIFTER HOS EN PSYKOTERAPEUT?

Ja, det er ofte tilfældet. Jeg har indtil videre samarbejdet med følgende sundhedsforsikringer:

Det nemmeste og bedste er at henvende sig direkte til din forsikring og bede om at få dækket terapi hos mig, hvis jeg ikke er på listen allerede.

Er du forsikret hos eksempelvis en pensionskasse eller lignende kan du også henvende dig der og bede om terapitimer ved en psykoterapeut. Det plejer at være nok.

KAN JEG MELDE AFBUD TIL MIN AFTALE?

Ja, selvfølgelig 🙂 Den eneste betingelse er, at afbuddet sker mindst 24 timer før vores aftale. Sker afbuddet senere end 24 timer koster det det fulde beløb for sessionen.

HVORDAN FOREGÅR SAMTALETERAPI?

Det foregår ved at du og jeg (klienten og terapeuten) samtaler om de problematikker du gerne vil have hjælp til. Jeg vil via samtale og åbne spørgsmål forsøge hjælpe dig til en egenindsigt i det der gør det svært for dig. Når derer opnået indsigter i dine handle – og adfærdsmønstre, svære følelser, tankemylder og hvad der ellers måtte røre sig.

Derefter vil jeg typisk have nogle ideer til, hvordan du kan øve “det nye” så dine indsigter bliver til konkrete livsændringer.

En session varer mellem 45 og 60 minutter.

HVOR MEGET OG HVOR LÆNGE SKAL JEG GÅ I TERAPI?

Det er der ingen faste regler for – et typisk forløb er dog på 8-10 sessioner. Hos mig plejer mine klienter at komme en gang om ugen eller hver 14. dag de første par gange og derefter bliver der længere imellem sessionerne typisk 14 dage til en måned afhængig af både det vi arbejder med og hvad der passer DIG.

Mht varigheden varierer det også meget. Meget, meget få kan klare sig med 1-2 gange og mange er hjulpet meget efter 8 – 10 gange. Andre igen kommer en gang i kvartalet og arbejder videre med sig selv efter at vedkommende er kommet videre fra sit oprindelige problem.